Aarhus Universitets segl

Klimatiltag kan kollidere med dyrevelfærd

DCA-forskere kaster lys over balancen mellem klimaindsatser og dyrevelfærd i landbruget. Klimatiltag kan have utilsigtede konsekvenser for husdyrenes velfærd, men det kan der findes løsninger på, viser den grundige undersøgelse af 17 konkrete klimatiltag.

Photo: Ida Marie Jensen

Når man forsøger at indføre klimatiltag, så risikerer man, at det går ud over dyrevelfærden. Og når man forsøger at forbedre dyrevelfærden, så risikerer man, at det går ud over klimaet og miljøet.

Med de ambitiøse mål, der sættes for hurtigt at nedbringe landbruget klimaaftryk, er der en risiko for uønskede konsekvenser. Derfor dykker forskere fra DCA ned i konsekvenserne af klima- og miljøtiltag for dyrevelfærden i landbruget.

En stor samlende undersøgelse fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab samt Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning belyser det komplekse spørgsmål om, hvordan initiativer til at reducere klima- og miljøpåvirkninger fra husdyrproduktionen påvirker dyrenes velfærd. Undersøgelsen blev bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Klimatiltag kan gå ud over dyrevelfærd

Rapporten "Samspil mellem klima, miljø og dyrevelfærd" viser, at tiltag rettet mod at reducere drivhusgasser og kvælstof i mange tilfælde kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Undersøgelsen af 17 specifikke tiltag indikerer, at mens nogle indsatser kan forbedre velfærden, hvis de implementeres med omtanke, vil mange tiltag sandsynligvis føre til forringelser. Det forklarer professor Jan Tind Sørensen, der har været leder af projektet

”F.eks. kan mere koncentreret foder til malkekøer reducere metanproduktionen hos malkekøer, men samtidig vil det øge risikoen for sygdomme,” siger han.

Forskerne konkluderer, at dyrevelfærd bør tænkes ind i planlægningen og implementeringen af klimainitiativer for at sikre en tilgang, der ikke får utilsigtede negative følgevirkninger.

Problemer og løsninger

Især inden for kvægbrug, svin- og slagtekyllingeproduktion fremhæves specifikke udfordringer og potentielle løsninger.

For eksempel kan ensidig avl efter mælkeydelse hos køer have negative effekter, som dog delvist kan afbødes ved at inkludere sundheds- og velfærdsegenskaber i avlsmålene. Andre tiltag som hyppigere malkning og forbedret fodring kan have både positive og negative konsekvenser afhængigt af deres specifikke design og implementering.

Politisk fokus

Undersøgelsen understreger den politiske vilje til at fremme grøn omstilling i landbrugssektoren og behovet for dybdegående forskning i, hvordan disse ændringer påvirker dyrevelfærden. Resultaterne fra Aarhus Universitet bidrager med forslag, der kan guide både politikere og landmænd mod mere bæredygtige og dyrevenlige praksisser.

”De hurtige og dramatiske ændringer, som en reduktion af klimagas og kvælstof fra husdyrproduktionen kræver, risikerer at få negative konsekvenser for dyrevelfærden. Hvis ikke vi tænker dyrevelfærd ind i tiltagene, så vil omstillingen ikke blive socialt bæredygtig,” siger professor Jan Tind Sørensen.

Rapporten viser vejen for, hvordan beslutninger om landbrugsproduktionens fremtid ikke kun skal opnå miljømæssige og klimamæssige mål. Udfordringen kompliceres af, at forskningen samtidig skal sikre, at dyrevelfærden ikke kompromitteres i processen.

Undersøgelsens resultater er blevet udgivet i DCA-rapporten "Samspil mellem klima og miljø", som du kan læse her.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

For mere information se deklarering i faktaarket i følgende:

"Samspil mellem klima og miljø"

Kontakt

Jan Tind Sørensen